Friday, May 15, 2009

Nyt hosting-center

Vi har flyttet UPFront-hardwaren til et hosting-center i Glostrup og har dermed mangedoblet båndbredden. Desuden er hosting-centeret i Glostup top-notch.

Der er virkelig mange oprettelser for tiden, det er fedt at se, at UPFront kan finde vej til dem, der har brug for et nemt system.

Friday, February 22, 2008

UPFront Tutorial (beta)

Så har vi lagt en ny vejledning til UPFront op på Support-siden. Det er ikke et opslagsværk eller en brugerhåndbog men ment som en tutorial, dvs. en gennemgang i brugen af UPFront.

Der er mange scenarier, der gennemgåes i den nye tutorial. Blandt andet:

  • Oprettelse af hjemmeside
  • Formattering af tekst
  • Rettelse af link
  • Tilføjelse af tekst
  • Installering af XUpload komponenten
  • Indsættelse af billede i en tekstboks
  • Indsættelse af galleri
  • Gøre et billede større eller mindre
  • Indsættelse af undersider
  • Oprettelse af ny bruger
  • Avanceret ændring af layout manuelt
  • Aktivering af abonnement og hjemmeside
  • Avanceret tekstredigering
  • Registrering af domæne

Tuesday, February 12, 2008

Ny funktionalitet i gæstebogen

Det er nu muligt at slette enkelte hilsener i gæstebogen. Det gøres ved at trykke på Slet-knappen ud for den hilsen, man ønsker at slette.

Det kan kun gøres i UPFront administratoren, dvs. man skal logge på først.

Friday, February 08, 2008

Fremtidsplaner for UPFront

Vi er gået igang med at implementere en blog-motor i UPFront, så det bliver dødnemt at lægge artikler på sin hjemmeside og få kommentarer fra dem, der læser dem.

Når blog-motoren er klar, vil du kunne skrive indlæg til din hjemmeside, uden at skulle oprette nye sider, til hvert indlæg. Der vil blive vist en kalender og gamle indlæg vil automatisk blive arkiveret for dig.

Vi arbejder også på at oversætte hele kernen til .NET 2.0, som vil få det hele til at køre mere stabilt og meget mere hurtigt.

Thursday, January 10, 2008

Bedre hosting

UPFront serveren er blevet flyttet over i et hosting-center hos jay.net, og det giver en række fordele for os og jer, der har jeres filer, hjemmeside og e-mails hos os. Her er et udpluk:

  • Båndbredden er nu på 45 Mbit/s
  • Serveren står nu kun 1 hop fra DIX.
  • Serveren er placeret i en vagtsikret serverpark, inkl. temperatur alarm
  • Der er oppetidsgaranti på 99,7%, på netværk
  • Inergen brandslukningssystem
  • Der er airconditionsystem
  • Der er nødstrøm
  • Der er videoovervågning

Tuesday, January 01, 2008

Firmaflytning

Vi har trukket teltpælene op og er flyttet i større lokaler på Gammel Kalkbrænderivej 10. 2100 København Ø.

I den forbindelse kan vi ligeså godt nævne, at vi har dannet et kontorfællesskab, som I kan se hjemmesiden for her: basement.upfront.it

Hjemmesiden er udviklet i UPFront og så er den spicet lidt op med et Flickr-billedalbum og et Google kort.

Det er nemlig blevet meget nemmere at bruge den slags widgets med UPFront nu. Det eneste du skal gøre for at indsætte html på siden er at højreklikke og vælge Indsæt HTML.

Wednesday, August 08, 2007

Ny feature: RSS-feeds

Du kan nu indsætte RSS-feeds på på din UpFront hjemmeside! Muligheden er tilgængelig via "Indsæt"-menuen, når du redigerer en side. Du kan selv sætte farver og placering af RSS-feed'et.

RSS-feeds kan bruges til, at gøre det nemmere for de besøgende, at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider så som nyhedssider/-tjenester og weblogs.

Teknologien fungerer på den måde, at en side tilbyder en syndikation via RSS, dvs. et RSS-feed, som består af sidens indhold i en XML-version, som er specielt indrettet til at forskellige former for RSS-læsere kan læse den. Ved at sætte en RSS-læser op til med jævne mellemrum at besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter en i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.

Det, brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift (eller et kort resumé), der er lænket til websiden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have liggende på sin egen computer, eller man kan benytte en af de RSS-læserne tilgængelige på internettet.

Det er ikke helt ved siden af at tænke på et link til et RSS-feed som et dynamisk bogmærke. Browseren Mozilla Firefox kan tolke RSS-strømme som netop dynamiske bogmærker, kaldet "live bookmarks".

God fornøjelse!

Mvh.

Troels Wittrup,
beaconware.